Erhvervspædagogisk Udviklingscenter (EPUC) og Teknologisk Institut har for Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser gennemført et projekt om praksisnær undervisning.

Praksisnær undervisning er et af de greb, der kan være med til at fastholde eleverne og give inspiration til at gennemføre et af kontoruddannelsens specialer. Eleverne på eud søger erhverv, ikke nødvendigvis uddannelse, og praksisnær undervisning kan åbne elevernes øjne for erhvervet og give dem inspiration og mulighed for identitetsudvikling.

I projektet har en række skoler gennemført workshops, hvor de har præsenteret egne erfaringer og metoder og diskuteret muligheder for at optimere yderligere på de praksisnære undervisningsforløb.

Nedenfor kan I hente materiale fra projektet til inspiration og dialog om, hvordan praksisnær undervisning kan igangsættes, og hvilke særlige forhold undervisere og ledelse skal være opmærksomme på.

Der er produceret to korte film, der beskriver hvordan og hvorfor to skoler har valgt at arbejde målrettet og intensivt med at udvikle den praksisnære undervisning på deres skoler

Der er i projektet udarbejdet en teoretisk beskrivelse af forskellige arketyper af praksisnær undervisning, og dette materiale er efterfølgende suppleret med en praktisk orienteret vejledning til undervisere og ledere, der gerne vil iværksætte mere praksisnær undervisning på deres skole.
Materialerne er udarbejdet af Erhvervspædagogisk Udviklingscenter (EPUC) og Teknologisk Institut, som begge har stor viden og erfaring om erhvervsuddannelserne og undervisning.

Campus Vejle

Roskilde Handelsskole

FILER

Praktisk vejledning for lærere om praksisnær undervisning